KIND Design Agency søger Motion Graphic Designer-praktikant til foråret 2023
KIND Design Agency er et københavnsk designbureau med internationalt udsyn. Gennem de sidste 20 år har vi fået et indgående kendskab til branding og retail. Den erfaring har vi med os, når vi designer og udvikler alt fra butiksløsninger til kommunikationsplatforme og brands.
Vores kunder tæller en bred portefølje af shoppingcentre, opstartsvirksomheder og fuldt etablerende brands.
Om praktikforløbet
Som vores Motion Graphic Design-praktikant bliver du en væsentlig del af vores content produktion. Du skal brænde for at løfte visuel kommunikation til nye højder. Du vil hurtigt blive en vigtig del af teamet, hvor du vil få en unik chance for at byde ind med dine kompetencer og kreative idéer til at gøre vores kunder og egne budskaber mere levende.
Du får spændende opgaver fra første dag i et bredt udvalg af kategorier og til en lang række af spændende kunder. Dine design skal være med til at give direkte værdi, både på vores egne medier samt for vores kunder. Som praktikant hos KIND Design Agency får du rig mulighed for at lære og dygtiggøre dig.
Helt konkret vil du komme til at arbejde med:
-At gøre visuelle identiteter mere levende med motion graphic design
-At styrke kreative historiefortællinger ved at sætte hovedbudskaber i bevægelse
-At skabe levende, bevægende og æstetisk content
-At bidrage til at styrke vores samlede designudtryk på vores interne sociale medier
Du vil opleve en varieret hverdag, hvor der stilles høje krav til dine kreative kompetencer og idéer. Derudover får du et stort medansvar og masser af praktisk erfaring på en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, flad organisationsstruktur og gode rammer for videre udvikling.
Hvem er du?
Som person er du ambitiøs, nysgerrig og selvstændig. Du har en passion for motion graphics og design generelt, og så forstår du at oversætte design til levende kommunikation på en æstetisk og nytænkende måde.
Dertil forestiller vi os, at:
-Du er i gang med en relevant uddannelse
-Du er detaljeorienteret og dermed garant for, at dine opgaver altid er gennemarbejdede og helhedsorienterede
-Du kan lide at få tingene til at ske og vil gå langt for at designe den rigtige løsning
-Du arbejder selvstændigt, kreative og proaktivt og trives i et dynamisk miljø, hvor tempoet er højt
-Du har øje for æstetik og ved, hvad der trender inden for motion graphic design
Hvad tilbyder vi?
Vi tilbyder et spændende og afvekslende praktikforløb, der klæder dig på til at arbejde med design. Du vil få masser af frihed til at udfolde dig og ansvar fra start til slut.
Praktikkens omfang vil være 4-5 måneder med opstart fra januar (alt efter hvordan det passer med dit studie), og du vil arbejde 37 timer om ugen fra vores kontor i København.
Søg stillingen
Praktikperioden er ulønnet, og ansøgningsfristen er d. 9. december 2022. Vi afholder løbende samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen, når vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Communications Coordinator, Katja Ankjær, på +45 7025 1925 eller katja@kindcph.com
Vi glæder os til at høre fra dig!